Gevinsten ved at bruge Business Intelligence

Definition på Business Intelligence

”Business Intelligence er en paraplybetegnelse, der omfatter applikationer, mennesker, infrastruktur, værktøjer og best practices, der giver dig mulighed for at få adgang til og analysere oplysninger for at forbedre og optimere beslutninger og ydeevne.

Business Intelligence er blevet en absolut nødvendighed for både private og offentlige virksomheder og organisationer og kan føre til omkostningsreduktioner, bedre og hurtigere beslutningsprocesser og en lettere identifikation af nye forretningsmuligheder.”

Kilde: AU

Gevinsten ved Business Intelligence er:

  • Bedre og hurtigere beslutningsprocesser.
  • Lettere identifikation af nye forretningsmuligheder.
  • Omkostningsreduktion.

Eksempel på gevinst ved Business Intelligence

Gevinsten opnås som beskrevet ovenfor. Ved hurtig analysering af data, kan en konkret udfordring blive adresseret af ledelse og medarbejder.

Et konkret eksempel herpå kan hentes fra sports og beklædningsbranchen.

[Virksomhed A

Salget af A’s modetøj forløb på følgende måde:

  • Indsalg på messer.
  • Løbende salg i sæson.
  • Realisationssalg/tilbud i slutningen af sæsonen.

Bestilling af de enkelte produkter foregik i umiddelbar forlængelse af deltagelse på salgsmesser. Fabrikationen fandt sted hos en leverandør i Fjernøsten, hvor en minimumsbestilling på 300 enheder pr. produkt var et krav.

A havde et godt salg af sine modeprodukter både på messer og i løbet af sæsonen samt levede dækningsbidraget på de optagne ordrer op til A’s forventninger.

Efter gennemførelsen af hele salgsprocessen i en sæson måtte A konstatere, at forventningerne til salget var opfyldt, mens dækningsbidraget lå under forventningerne. I forbindelse med fastlæggelse af forventningerne til dækningsbidraget indregnes realisationssalget med et lavere dækningsbidrag.

Det stod hurtigt klart for A at realisationssalget var større en forventet og dermed trak dækningsbidraget ned.

A’s udfordring blev at finde balancen mellem salgsordre optaget på messer samt forventet løbende salg i sæsonen i forhold til minimumsbestillingen hos A’s leverandør.

En analyse af flere års data påpegede, at dækningsbidraget ville falde til under under A’s krav, hvis ikke der var et minimums indsalg på 200 enheder pr. produkt på messerne.

Business Intelligence leverede følgende:

  • Et hurtigt overblik over mere end 50.000 ordrelinjer.
  • En beregning af totalt dækningsbidrag på produktniveau sammenkædet med indsalgsmængden.
  • En præsentation så fastlæggelse af et minimums indsalg pr. produkt muliggøres.
  • En liste over kunder, som rammes, fordi produktet ikke blev hjemtaget.
  • Oversigtslister til indkøb.

 A sikrede en højere indtjening ved brug af Business Intelligence.

Samt forbedrede A en tydelig kommunikation til kunderne. Således var kunderne informeret om produkter, der blev hjemtaget og herefter foreslå alternativer til de hjemtaget produkter.  

Ydermere fik indkøb mulighed for hurtigt at lave udtræk på, hvilke varer der skulle hjemtages.]

I et andet eksempel blev data anvendt til justering af rabatstrukturen for at øge indsalget, da der i denne produktgruppe ikke var et stort løbende salg.

Ved hurtig analysering af data, kan gevinsterne være ganske store i forhold til indsats og omkostninger.

I ovenstående eksempel, anvendes SQL udtræk m.v., hvor nye standarder indenfor Business Intelligence tilbyder en hurtigere og nemmere tilgang, så virksomhedens medarbejder ikke behøver at være IT eksperter.

Power BI koster 720 kr. pr. år for en enkelt licens og er meget enkelt at tilgå. Rapporter er tilgængelig fra cloud, mobil og Ipads, så den opdateret information altid er lige ved hånden.

Jeg kan kun anbefale at komme i gang og prøve sig frem. Muligheden for at analysere på forskellige problemstillinger er ikke til at undvære.

Er der spørgsmål, er I altid velkommen til at ringe på 2291 3794 eller sende en mail på ian@neun.dk

For større indsigt i Power BI og Business Intelligence så prøv vores Youtube kanal

 

Lad os power up!