Nyttige Power BI & DAX links

Er du kommet i gang med at bruge Power BI eller tænker på det, så er der lidt inspiration at hente i nedenstående links.

Alberto Ferrari og Marco Russo, de to førende eksperter på DAX, har udgivet en guide omkring DAX sproget ”The DAX lauguage”, som forklarer brugen af de enkelte DAX funktioner. DAX guide

Ruth Pozuelo Martinez driver Curbal AB og udgiver videoer omkring brugen af Power BI og DAX på engelsk. Youtube Curbal

Guy in a Cube er to Microsoft ansatte som udgiver videoer omkring Power BI. De er amerikaner så der er fart over feltet. Youtube Guy in a Cube

Entreprise DNA er drevet af Sam McKay. Han laver videoer med konkrete løsningsforslag. Er meget fokuseret på brug af komplicerede DAX formler, hvor det af og til kan løses ved at bygge modellen op. Youtube Entreprise DNA

Sidst er der vores egen Youtube kanal med en basic serie, som viser hvordan I nemt kan komme i gang med Power BI – selvfølgelig på dansk. Der ligger også en video omkring mulighederne for at kombinere Power BI og Dynamics NAV 2018. Youtube BIPOWER

“BIPOWER hjælper folk med at se og forstå deres data via Business Intelligence og Power BI”

Hvorfor Business Intelligence

Power BI, Tableau mv. hjælper med at behandle store mængder data og præsentere resultatet i flotte dashboards fulde af grafer, farver m.v.

Vi bliver fortalt at beslutninger skal være datadrevne!

Ingen tvivl om at de data der opsamles i forbindelse med tidsregistrering, ERP, CRM m.v. indeholder en stor mængde viden, som ikke bliver udnyttet fuldt ud.

Omvendt skal en BI proces ikke sættes i gang for blindt at søge efter viden i sine data, der skal være et formål med at gå i gang.

Spørgsmålet er derfor, hvorfor skal virksomheden starte en BI proces?

”Formålet er at hjælpe ledelse og medarbejdere til at træffe bedre og mere velinformerede beslutninger.”

BI kan med fordel anvendes hvis virksomheden har behov for:

  • at analysere på omsætningen for at identificere nye forretningsmuligheder
  • at reducere omkostninger
  • at løsne op for ineffektive forretningsprocesser
  • at gøre data umiddelbar tilgængelig for beslutningstager
  • at øge hastigheden i beslutningsprocessen

Her kan BI hjælpe med at skabe et bedre beslutningsgrundlag.

Beslutningsprocessen om BI skal anvendes er således ikke meget anderledes end ved køb af en ny maskine.

BI skal gøre arbejdet nemmere, bedre og hurtigere…

Hvornår og hvordan

Processen starter ikke med at se på BI værktøjerne.

Overvejelsen om BI skal komme når der er beslutningsprocesser, der ikke fungerer optimalt.

”Et eksempel kunne være at virksomheden har ordre som bliver annulleret fordi ordrerne ikke bliver afsendt rettidigt.

En analyse viser følgende problemstillinger:

  • ordre afsendes ikke da kunden har forfalden saldo
  • kundens kreditmaksimum er overskredet
  • der er ikke overblik over hvilke ordre der er forsinket
  • Lager er ramt af sygdom og mangler ressourcer
  • Enkelte produkter er oversolgt

Dataene findes i ERP systemet og bliver behandlet af medarbejder i økonomi, lager og indkøb.

Økonomi har fokus på at få rykket kunden, så man ikke lider et debitortab og kreditmaksimum sikre mod, at der løbes for stor risiko.

Lager har travlt grundet sygdom. De kæmper med at følge med så godt de kan. Ordre udsendes i den rækkefølge pakkelisterne ligger og ikke nødvendigvis efter lovet leveringstidspunkt.

Sådan kan man fortsætte. De enkelte afdelinger løser deres opgave, men ingen har fokus på betydningen for salgsordrerne, som afslutningsvis bliver annulleret af kunden grundet forsinket levering.

Udfordringen er at ledelsen ikke har et samlet overblik, selvom data er tilgængelig i ERP systemet.

Har direktion, salgsledelse et opdateret overblik giver det mulighed for konstruktivt at samarbejde med de øvrige afdelinger for at løse udfordringerne.”

Beslutningen for ledergruppen er meget enkel – vi ønsker at have et opdateret overblik over vores kunder, salgsordre og lager for at reducere tabet af salgsordre. Her kan BI hjælpe.

Videoen præsenterer kort et eksempel på en løsningsmodel

Råstoffet i BI er data. Derfor skal man analysere om råstoffet er tilstede. Taster indkøb eksempelvis ikke en forventet leveringsdato på leverandørordren eller oprettes leverandørordren ikke i ERP systemet mangler der data og BI vil ikke kunne skabe et ordentligt beslutningsgrundlag. Det gør indkøb da – desværre ikke altid.

Mangler der data skal man være indstillet på, at skabe datagrundlaget ellers er det spildte ressourcer at gå i gang med BI.

Opsamling

Der skal være et behov i virksomheden ellers giver BI ikke værdi.

Ved konkrete problemstillinger vurderer på om det er beslutningsgrundlaget der skal forbedres.

Herefter skal der sikret at data er tilstede for at skabe beslutningsgrundlaget. Mangler der data skal datagrundlaget forbedres inden BI giver mening.

Så der pågår et stykke arbejde inden der kommer blinkende dashboards på skærmen. Omvendt et arbejde der skaber værdi.